Menu

Hvordan omregistrerer man en hund?

Hund viser sig fra den bedste side, lige inden en omregistrering
Omregistrering som hundeejer

Mange er slet ikke klar over, at langt de fleste danske hunde er blevet registreret til netop dig som ejer, hvilket kan give store problemer, hvis du vælger at sælge eller give din hund væk til en ny ejer. Du kan nemlig blive holdt ansvarlig for hunden, hvis den løber væk eller forvolder skade, og du ikke har fået hunden omregistreret til den nye ejer.

Dette er synd, fordi det faktisk er relativt enkelt at omregistrere en hund, og derfor vil vi gerne hjælpe dig godt på vej til at få omregistreret din hund!

 

Praktiske punkter du skal følge

Selve det at omregistrere sin hund er faktisk ikke den helt store videnskab, og det er derfor utroligt, at mange glemmer at gøre det, når de sælger/overdrager deres hund til en ny ejer. Helt konkret består en omregistrering i, at du udfylder den overdragelsesblanket, der er knyttet til hundens registreringsattest med den nye ejers oplysninger.

Når dette er gjort skal i begge skriver under på blanketten, hvorefter denne sendes med brev til Dansk Hunderegister, der får ændret oplysningerne, der er tilknyttet hundens chip. Så enkelt er det faktisk at omregistrere en hund, og vi kan kun opfordre dig til at gøre det, da det ellers kan få konsekvenser.

 

Hvad sker der, hvis du ikke har registreret eller omregistreret din hund?

En hund, der ikke er registreret, kan betyde, at du som ejer kan få en betragtelig bøde, hvis din hund skulle løbe væk eller forårsage skade på andre dyr, mennesker eller materiel.

Det er derfor lovpligtigt, at din hund har indopereret en chip, som kan læses af myndighederne, hvis hunden løber væk. Af selv samme grund er det noget rod, hvis hunden ikke er blevet omregistreret ved ejerskifte, da hunden, i fald den skulle forsvinde, vil blive leveret tilbage til dig som tidligere ejer.

Dette betyder, at du som udgangspunkt ville skulle hæfte for den skade og gene, som hunden kan have forvoldt, hvilket kan virke uretfærdigt. Dette tager myndighederne og forsikringen sig dog ikke af, da du jo står som ejeren af hunden - uanset om du har solgt eller foræret den væk eller ej!

"Alt i alt er det altså en rigtig god ide at lade sin hund omregistrere, og da det er let som en leg at gøre, så er der ingen undskyldning for at lade være."

 

Må du overdrage eller sælge din hund til andre?

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, om du overhovedet må sælge eller overdrage din hund til andre, hvilket hurtigt kan sætte en stopper for en eventuel omregistrering.

Dette gælder især, hvis din hund er af muskel- eller kamphundsracerne, som ifølge hundeloven er forbudte racer at have i Danmark. Har du anskaffet dig din muskel- eller kamphund inden år 2010, så må du ifølge loven gerne beholde din hund, men du må ikke hverken sælge eller overdrage den til andre.

Dette betyder, at disse hunderacer selvsagt heller ikke kan omregistreres. Herudover kan der være specielle omstændigheder, der gør, at du ikke kan omregistrere din hund, men dette vil du finde ud af, når du har udfyldt og indsendt den overdragelsesblanket, der skal til.