Menu

Hvordan får jeg et hundepas?

En fantastisk bjerg udsigt som en hund nyder
Hundepas

Følgende artikel beskæftiger sig med rejser i Europa, dog er Sverige, Storbritannien, Irland og Malta ikke indbefattet af dette.

 

Når du skal rejse med din hund fra DK til andre EU lande

I midten af 2004 blev der vedtaget en fælles EU regel, som handler om, hvordan man må rejse med hunde. Grunden til at dette blev indført var, at man kunne strømline en proces, således at det altid var de samme regler der gælder, hvor end du rejser hen i Europa.

 

Sådan identificeres din hund

Det er i dag kun mikrochippen der anses for at være korrekt identifikation af hunden. Derudover skal alle vaccinationer være sikret minimum tre uger før afrejse – det samme med ID mærkningen.

 

Hvilke vaccinationer skal min hund have inden afrejse?

Der er nogle regler her i Danmark, som foreskriver at hunden skal have forbyggende vacciner mod hundesyge og parvovirus. Disse to må heller ikke være ældre, end ID mærkningen af din hund. Såfremt dette er tilfældet skal du have din hund vaccineret igen. Bemærk at du skal have gjort det senest tre uger før afrejse, som nævnt ovenfor.

Derudover kan der være en masse forskellige vaccinationer, som anbefales, såfremt du skal til et specifikt land. Her anbefaler vi, at du gør det samme, som du selv ville gøre, hvis det drejede sig om, at det var et menneske der skulle rejse. Konsultere din dyrlæge og få deres anbefaling af, hvilke vacciner din hund ville have godt af inden afrejse. Husk på at som ved alle vacciner, så er der risiko for, at hunden kan blive meget syg i en periode, da det trods alt er vira der sprøjtes ind.

 

Hundepas er vigtigt at huske

Ja, du skal altså ikke kun huske dit eget pas, men du skal faktisk også sørge for, at du også har et pas til din hund, et såkaldt hundepas. Det blev indført samtidig med de andre EU regler omkring hunde tilbage i 2004. Du kan få fat i dit hundepas hos din lokale dyrlæge. Dette kan du dog kun få udleveret såfremt at din hund er vaccineret mod rabies. Skulle din hund allerede være det, så har du dokumentation herom, så er der reelt kun chippen, som skal være der, før dyrlægen udsteder det nye hundepas.

Der forefindes en masse særregler, når det kommer til meget små hvalpe. Her snakker vi om hvalpe der er under tre måneder gamle. Essensen af disse regler er dog, at det i virkeligheden er op til de enkle lande, hvorvidt at de vil lukke en ikke vaccineret hvalp under tre måneder ind i landet.

Ny artikel nedenfor