Menu

Find den bedste hundeskov til din hund

Kvinde står bagvendt i skoven, mens hund er i løb
Hundeskov

Hvis din hund trænger til at få rørt sig, men både dig og din hund er blevet træt af den samme kedelige tur rundt om blokken, så er det måske på tide, at du får øjnene op for de såkaldte hundeskove!

I de forskellige hundeskove får din hund mulighed for at udfolde sig og mødes med andre hunde, således at den får stimuleret både krop og sjæl.

En hundeskov er dermed et rigtig godt sted at slippe din hund løs, og det kan være, at du selv falder i snak med ligesindede hundeejere og får en hyggelig eftermiddag ud af det! Ud over motion, så er hundeskovene også et sted hvor din hund vil få sociale kompetencer. Den lærer hvordan den skal agere og reagere over for både små, store, dominante, underdanig hunde m.f.

Hvad er en hundeskov?

En hundeskov er helt konkret et enten åbent eller indhegnet område, hvor du kan slippe din hund fri fra dens snor og lade den mødes og lege med andre hunde. Hundeskovene er spredt ud over det Danske land, og der er med garanti også en hundeskov i nærheden af din hjemstavn!

Ved de forskellige hundeskove er der som oftest en del forskellige faciliteter, som kan glæde både din hund og dig selv. Dette kan f.eks. dreje sig om agilitybaner, hvor hunden kan blive trænet, bord/bænkesæt, hvor du selv kan slappe af, imens din hund slår sig løs, og toiletter og skraldespande, så hele familien kan gøre besøget i hundeskoven til en god oplevelse. Herudover vil du ofte finde vand til hunden, mulige steder til bål og grill, og evt. en kravlegård, der egner sig til de mindre hvalpe, der ikke er helt klar til at mødes med større og, for dem, mere skræmmende hunde. Ud over hunden får nye legekammerater, så er der ofte glade og venlige mennesker som gerne tager en sludder omkring hundene og giver tips og tricks som de selv bruger.

"Der er med andre ord ingen grænser for de muligheder, som møder dig ved din nærmeste hundeskov!"

Regler for brug af danske hundeskove

Ligesom ved alle andre offentlige steder, hvor dyr og mennesker skal spille sammen, så er der en række regler, som du skal tage hensyn til som hundeejer i hundeskoven. Disse regler er ikke nødvendigvis ens overalt i hele landet, og det er derfor en rigtig god ide at holde øje med evt. skilte omkring området.

Generelt gælder det, at du først og fremmest skal have kontrol over din hund. Dette betyder ikke, at hunden skal være i snor - faktisk må den ikke være det. Det kan opildne hunde hvis de er i snor og det kan ende i magtkampe (ofte blandt hanner) hvis en er i snor og den anden ikke er. Så husk - ingen snor på i hundeskov.

Da hundeskoven er et åbent område for hunde, skal du til hver en tid kunne kalde hunden til dig. Herudover må din hund aldrig optræde aggressivt overfor andre hunde eller mennesker, da hundeskovene er steder, hvor der er plads til alle. Udover disse generelle regler er der ofte en række andre regler, så husk endelig at sætte dig ind i disse, når du ankommer til din lokale hundeskov.

Hvordan gavner en hundeskov din hund?

Generelt er en hundeskov et specielt godt sted til at socialisere din hund overfor både andre hunde og mennesker. Den kommer altså ud og får mødt virkeligheden, og det kan hjælpe din hund til at blive mere rolig omkring både hunde og mennesker i hverdagen. Dette er med garanti ønskeligt - især hvis du har en hund, der meget hurtigt gør af andre hunde og mennesker.

Herudover får din hund en masse motion, hvilket også kan hjælpe med at gøre hunden mere rolig. Det er dog ikke kun den fysiske motion som trætter hunden. Faktisk er det ofte den psykologiske træthed, som er bedst efter at hunden har været blandt andre hundevenner i hundeskoven. Selv uden at man møder andre hunde, så vil hundeskoven altid være et godt sted at lufte hunden, da den vil kunne rende rundt frit og bruge dens lugtesans til at se hvem af venner der har været der.