Menu

Er min hund overvægtig?

Lille tyk hund ligger på gulvet og kigger direkte ud i luften
Overvægtige hunde

Spørgsmålet om overvægt er efterhånden blevet mere og mere almindeligt at spørge om. Dette er heller ikke helt unormalt, når man tænker på, at verden generelt er blevet mere bevidst om vores helbred. En tommelfingerregel er, at hvis din hund ser tyk ud, så er det oftest også fordi denne er overvægtig.

Du synes sikkert at det hele virker så besværligt, når du skal til at få din hund til at tabe sig, og hvordan skal du i virkeligheden også bære dig ad med, at få den til det.

Mange mennesker tror det kræver en masse arbejde, men i virkeligheden behøves det slet ikke være så svært, som du tror. Selvfølgelig skal der lægges nogle kræfter i det, men hvis man strukturere hele processen, så kan det godt gå hen og blive til en god opgave – også for dig selv. Man siger at hvis en hund kommer op og veje mere end 15 % mere end hvad der foreskrives for den race, så vil den per definition være overvægtig.

 

Hvad betyder det for hunden?

Hvis du skulle mangle nogen form for motivation, når det kommer til at få din hund ud og i gang med at tabe sig, så kan du lige læse med her. Det er nemlig sådan, at det er alment kendt, at de fleste hundeejere tror, at det er godt for hunden den er en smule overvægtig.

Det betyder nemlig at den får en masse snacks, god mad og generelt har det godt. Dog ved man at dette har en effekt på livskvaliteten hos hundene. Lige så vel som hos mennesker, så medfører overvægt hos hunde også livsstilsygdomme og nedsat aktivitetsniveau. Overvægt hos hunde kan derfor godt betyde tidligere død og mindre livsglæde.

 

Hvorfor bliver min hund overvægtig?

Faktisk er det den helt samme mekanisme, som man ser hos mennesker. Der kommer flere kalorier ind end hvad der bliver forbrændt. Så simpelt kan det faktisk stilles op. Der vil selvfølgelig altid være forskellige faktorer, som spiller ind når det kommer til selve forbrændingsdelen. Som med mennesker, så ved man også, at man forbrænder en del mere, når man er ung og i gang, end man gør når man bliver gammel og grå. Derfor skal en meget aktiv hund selvfølgelig også have et større indtag end en passiv hund.

Forskellen for mennesker og hunde er, at det er hundeejeren, som kommer til at være den ansvarlige i forbindelse med hundens indtag af mad. Det er ejerens ansvar, at hunden ikke blive overvægtig. Hunden kan ikke selv løbe ud til køleskabet og udstyre sig med den mad den har lyst til. Så en af de primære årsager til hundens overvægter ofte noget som kommer gennem dens kost.

En anden af de helt store årsager er, at hunden slet ikke får nok motion. Der er selvfølgelig vidt forskellige behov for motionsmængden mellem de forskellige hunderacer, men fælles for dem alle er dog, at de alle har brug for motion på daglig basis. Vi er helt bevidste om, at det kan være svært at finde tid til, at man skal lufte hunden i en ellers travl hver dag. Dog er det ikke kun godt for hunden. Det er samtidig bevist, at det har en positiv effekt på mennesker også.

 

Hvordan får du så din hund til at tabe sig?

Nu har vi ligesom fået konstateret at din hund skal tabe sig, så nu kommer det store spørgsmål, hvordan får vi den så til at tabe sig? De fleste hundeejere kender godt til det faktum, at folk ikke har nogle restriktioner, når det kommer til at kommenterer på hundes overvægt, selvom det egentlig godt kan ramme ejeren en smule.

Det første du bør gøre er, at du kan tage den et smut til dyrlægen, hvor den kan få lavet et grundigt tjek af det hele. Her vil du kunne få en udførlig gennemgang af, hvilken form for kost, at hunden burde få, samtidig med, at du ville kunne få den rette dosering.

Derudover er det vigtigt, at du får lagt dig en plan for, hvor mange gange du skal dyrke motion med hunden dagligt. På den måde vil du hurtigt kunne se, hvad der skal til for, at du kan få din hund til at tabe sig. Samtidig vil du nemmere kunne planlægge din egen dag.

 

"Husk at det er for din hunds skyld, at den skal tabe sig!"

Ny artikel nedenfor